Hovedpine

Hovedpine er desværre et meget almindeligt smertesymptom
10% af Danmarks befolkning har spændingshovedpine mindst en gang om ugen. 3% af Danmarks befolkning – ca 150.000 personer – har spændingshovedpine 15 dage eller flere om måneden.

Hvis du ofte får hovedpine, er det en god ide at føre hovedpinedagbog over dine anfald. På den måde kan du holde øje med, hvornår du får et anfald fx i forhold til første menstruationsdag. Denne information er vigtig for behandleren, når vedkommende skal afgøre, om der er tale om almindelig migræne, menstruationsmigræne, spændingshovedpine eller andre former for hovedpine.

Følgende symptomer bør føre til lægekontakt:
Kontakt egen læge snarest ved vedvarende hovedpine. Hovedpine ledsaget af hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, træthed samt psykisk ændring.

Ring til vagtlægen eller tilkald Falck ved pludselig opstået svær hovedpine der er ledsaget af et eller flere af følgende symptomer:

  •     Bevidsthedspåvirkning
  •     Kvalme
  •     Opkastning
  •     Høj feber
  •     Stivhed i nakken
  •     Kramper
  •     Synsproblemer
  •     Problemer med at føle eller styre arme og ben

Hellerup Osteopati   -   Sofievej 7A, 1.tv (Baghuset) -   2900 Hellerup   -   tlf. 20 72 23 26   -   mail: uffe@helleruposteopati.dk   -   facebook_s-hjpg